stald

det gælder stadig, at man kan få afkræftet eventuelle fordomme man måtte nære om at morten e nørskov skulle have noget pænt at sige om piger fra næstved, dette gøres lettest ved at se et uddrag af hændelsen: e på bar. Alt i alt flokkes altså følgende på forlaget; nicki og morten som krukkede små babushkaer af henholdsvis Johannes Jørgensen og Tom Kristensen:

willum peder trellund
nørrebros digter er endnu med os i ånden, bag bogstaverne, i bogen

jonas bruun
udover at være blevet udgivet på gyldendal og interviewet i Politiken er der ikke noget nævneværdigt odiøst ved hans renommé. Han har så pissemeget integritet at han er begyndt at sælge ud af den - uberørt, i øvrigt, af finanskrisen såvelsom fredagsunderholdningens dæmoner
nicki b e hansen
efter at have taget livtag med den evige stad har nicki indtil videre afbrudt sit eksil. Han siger han er træt af at vente og han siger det med en tålmodighed der så småt er begyndt at vise de første tegn på et langvarigt svigt
jun feng
af hans mange bedrifter skal her nævnes en fodtur fra kina til thailand, at han er stedkendt i korup, at han har skrevet kærlighedsdigte der sniger sig op over 40.000 vers (sic), at han har været på CNN i op mod 15 sekunder og at han har modtaget den prestigiøse Tucholskypris
aleksandar sajin
efter at have skrevet sin baglæns tidsrejse færdig, tog han i Silvan for at købe havemøbler. Han har indrettet sit hjem som enhver anden dansker
morten e nørskov
morten e nørskov blev født og udgav for nylig sin første roman på forlaget tab&nar. Det forventes at han alt for længe har nærmet sig sidste kapitel i sin store slægtskrønike, der spænder over 12 generationer. Han har ikke skrevet sit navn i vand
lars k
forlagets absolutte darling stiller sig med lethed blandt danmarks førende tablaspillere. Det er svært at ryste lars koldkær, når han først har sat stikket i. Og så er han autodidakt som ind i helvede
torben slot
forlagets fribytter, en del større end helheden, ses her i en tidligere inkarnation. Besøg ham her og her
rikke villadsen
tab&nars husgrafiker er ikke til fals for hvad som helst, men dog til fals. Hun arbejder primært med billeder, men kan lokkes til tilrettelægning og grafisk design, hvis der er tale om gode bøger eller masser af knaster (detvilsige: og/eller).
allan allansen
bosat i Finland, nede med elektronika og havende en stærk hang til engelsk syntaks, ses her tab&nars huskorrektur, allan allansen, afbildet med sin marika (lamberg). Efternavnet udtales korrekt med tryk på midterste stavelse --- efter ordløse overvejelser og et oversprunget besøg hos en numerolog forlyder det (marika) at allan ændrer efternavn til Alhansen
midas poulsen
bortset fra en glimrende højre-venstre blindhed er midas en akut kortlæser. Han bestyrer t.o.n's arkiver og kantinen. Hvor der spildes, der handles?
henrik schmidt
schmidt er en virkelig person, der sætter sit hår som han vil. Hans liv har vundet stor troværdighed, som film betragtet, efter han flyttede ind i sin iPod
chr b korsgaard
en kaput sans for petitesser og mangel på fantasi har ført christian frem til hvor han er i dag. Han bor på Amager og stammer fra forskellige egne i Jylland.
poul b jensen
med sit ansvarsområde placeret i udkanten af det sted hvor alt er tal, som sagt, og noget der skal knuses til støv og monteres i skinnende glasrammer og balanceres på markedspladsen hele vejen fra u.s.a. til kejserens japan, har han det mindste af tiden hænderne helt fulde om ikke andet, så da af luft.
spaeter
vor mand på egmont er til at regne med når det kommer til undergravende virksomhed og talmagi. Han lever udelukkende af goodwill, og han lever godt. Når man først har lært at stave sig igennem hans efternavn og husker l'et til sidst er der ikke så meget mere at tage fejl af.
ole møgbæk
i kraft af sin glemsomhed og flintestensnatur klarede ole sig fremfarende som togkonduktør i en kortere årrække. Nu fungerer han som afdelingsleder for t.o.n. telemarketing. Hold øje med ham!
b vase
BO VASE også kendt som BO_AF_DANMARK (dot org) har ikke længere forladt landet til fordel for berlin. Så vidt vides opholdt han sig kortvarigt i japan under et fremtidigt besøg og flimrer ellers ud og ind af nørrebro.

Nekrolog for Willum Peder Trellund

Lyrikeren Willum Peder Trellund døde 19.12.2006. Han blev 62 år gammel. Der er en skikkelse mindre i bybilledet. Willum blev aldrig ”stor” som Turell, men på Nørrebro fyldte han godt på sine daglige vandringer med den skimlede lædertaske fuld af tomme flasker. På vej ud. På vej hjem var de fulde. For Willum drak. Og skrev. Og læste. Og tænkte. Hele tiden.

Hvis man skal være nogenledes kold for at beskrive sin ild, som Johannes Ewald skrev, skal man vel være bare lidt glad for at beskrive sin sorg. Det er ikke let dette her.

Willum har altid været optaget af og aldrig bange for døden. I sin debutsamling Skår af himlen fra 1987 formulerer han vilkårene helt køligt og med stor sproglig præcision: 

Mellem spejling og skygge

er du – et menneske, altid

i det midlertidige, sjældent

i nuet, mellem fortid og

fremtid – et måske

 

døde celler falder

af dig, dine fødder

ophvirvler støvet

du lever dig ind

i døden

Og det gjorde han så, levede sig ind i døden, et eller andet sted mellem Ringcafeen og Café Heimdal, mellem Lyrikcafeen og Kunstkorridoren Nådada, poetiske vandringer op og ned ad Nørrebrogade med ekstra vandingshuller på særligt slemme dage og nætter, eller dage med særligt godt selskab. Levede og åndede sprog og lyrik, til tider et ubestemmeligt sted mellem (i, over, under) himmel og helvede, hvor kun de særligt udvalgte har adgang.

I den sidste samling Sange til Sandra fra 2006, han nåede heldigvis at se og begejstres over den, den udkom bare to måneder før han døde, er det kærlighedens uafvendelighed, dens skrøbelige hårdhed, det at den ikke kan genoplives, når den først er død, der tematiseres. I et af de store digte er det de altid skæbnesvangre broer der sættes ild til eller antænder digteren. Sidste strofe lyder:

Broerne er et festbål

ved alle udfaldsveje

sidder jeg og græder

I sine digte var Willum primært en alvorsmand (”genren morsomme digte er ikke opfundet endnu” kan jeg stadig høre ham sige med gravrøst), og alvorlig var han også det meste af tiden uden for digtene, men når hans humor lynede, var man elektrisk længe efter. Willum havde ikke hænder, i stedet havde han på den ene arm en metalkrog og på den anden en hånd af plastic. Når folk spurgte til hænderne, hvilket de altid gjorde, svarede han, at dem havde han vinket farvel til. Tegneren M. C. Escher, en åndelig broder, kunne ikke have pointeret det bedre. Og på det ligeså tilbagevendende spørgsmål om hvordan det gik med helbredet, smilede han stort og sagde, ” Jeg er Willum PT”. Og jeg lo, men jeg ler ikke mere, for tiden er ikke mere for tiden.

Der er en tom plads på Nørrebro og den vokser hele tiden. Og ved alle udfaldsveje sidder jeg og græder, for lyrikeren Willum Peder Trellund, nej mennesket, har levet sig ind i døden. Jeg var stolt af at kalde ham min ven, jeg er trist som ind i hans himmel over, at han ikke længere er her til at forklare mig, at ”ven er ikke noget man er, det er noget man hele tiden bliver”. Jeg bliver ved, Willum.

af Morten E Nørskov